Formandsberetning 2022
Sammenslutningen ved Storå
Repræsentantskabsmøde d. 21. feb. 2022
2021 var også præget af corona-udbruddet og i konsekvens af dette forlængede SvS suspensionen af kravet om aktiv deltagelse i vandplejen med de samme argumenter som i 2020.
Det er Forretningsudvalgets forventning, at SvS kan fungere normalt i 2022. Vi er dermed tilbage til de gamle regler, hvis det er praktisk muligt.
Der blev udlagt gydegrus i 2021, men i noget mindre målestok end i 2020.
I Gryde Å blev der udlagt 59 m3 på 3 stryg, og i Vegen Å var der et lille reparationsarbejde på 1 m3 gydegrus.
I oktober var samfundet nogenlunde normalt fungerende, så der blev inviteret til vedligeholdelse af ca. 25 gydestryg i henholdsvis Gilbjerg Bæk og i Vegen Å på strækningen fra opstrøms Fiskehuset i Sørvad og til Vinding Kirke. Begge steder bestod arbejdet af rensning af gydestrygene.
Det er et ret tungt arbejde, men mange var mødt op, og der blev gået til sagen med højt humør. Ved en effektiv indsats blev over 50 gydestryg renset på 3 dage.
Fiskene var så venlige at kvittere for arbejdet ved at vende grus i stort set hver eneste gydebanke og i mange af dem endda flere gange.
I Gilbjerg Bæk har der aldrig været så mange gydninger som i vinter.
Generelt har der været stor gydeaktivitet i vinteren 2021, og det gælder også i vandløbsspidserne, hvor ørrederne gyder.
Det underlige var, at der ikke er set mange fisk på gydebankerne, men de må have været der. Så relativt få fisk, som der er set, kan ikke vende så meget grus, som det er tilfældet. Det ser ud til, at gydningen primært er sket om natten over en kort periode.
Munkbro Dambrug i Vegen Å er ophørt som dambrug. Det betyder, at den sidste dambrugsspærring ikke bare i Vegen Å men i Storå-systemet nedstrøms Vandkraftsøen nu er væk. Det kommer uden tvivl til at betyde meget for gydesuccesen i Vegen Å.
Vi forventer, at der i denne forbindelse skal laves vandløbsforbedringer, som yderligere vil fremme til den positive udvikling.
Fangsterne er opgjort til 344 hjemtagne og 707 genudsatte laks fra Storå-systemet – i alt 1051 laks mod 1336 laks i 2020 – altså en markant nedgang på 285 laks og faktisk det laveste siden 2018.
Det er klart, at så stor en nedgang efter en række stabile år påkalder sig opmærksomhed. Meldinger fra andre lakseåer i Danmark viste også en nedgang, så det er heldigvis ikke alene et Storå-problem.
Årsagen skyldes altså noget andet – vi ved bare ikke rigtigt hvad. Der kan gættes på mange årsager: Dårlig klækning, dårligt udtræk af smolt, problemer på ædepladserne osv. Mon ikke forskerne senere kommer med et bud på problematikken.
Havørredfangsterne viste i 2019 for første gang i 4 år en stigning. Den blev gentaget i 2020. Men også her gik det galt i 2021.
Der blev hjemtaget 63 og genudsat 171 – i alt 234 ørreder. Det er 198 færre end i 2020.
Det er absolut grund til, at den anbefaling, SvS er fælles om, nemlig at genudsætte ørreder, fastholdes.
Når vi alle steder ser et fald i både lakse- og havørredfangster, kan det som sagt skyldes noget naturgivent, som vi er uden indflydelse på, men man skal absolut ikke være blind for, at det også kan skyldes en stor skarvprædation.
Bæveren fik megen plads i sidste beretning. Den er nu i alle betydende vandløb inkl. de små tilløb. Det er uden betydning, indtil den vælger at bygge en dæmning
Hvor galt det kan gå, fik vi et eksempel på i den tidligere nævnte Gilbjerg Bæk, som er et fint tilløb på 1,6 km. til Råsted Lilleå.
Her var tidligere udlagt 23 gydebanker, der har været benyttet med 54 gydegruber som maksimum – altså et perfekt gydested for havørred.
Under en el.-befiskning i Råsted Å opdagede man en dæmning helt ved Gilbjerg Bæks udløb i Råsted Lilleå.
Efter behørig godkendelse skulle den fjernes. Det blev den, men vi fandt også yderligere 4 andre dæmninger, der også blev fjernet.
Alle dæmninger var 100%-spærringer, så vi kunne have mistet bækken som gydevandløb og dermed ikke få yngel ud af bækken i år.
Som sagt blev dæmningerne fjernet, og gydebankerne renset, så resultatet blev i stedet en rekordgydning. Det er fint, men det siger også, at man skal være meget vågen overfor bæverens færden. Man kan meget let komme for sent.
HOF har forespurgt kommunen om en generel færdselsret ved vandløbene til nogle få personer, så man kunne holde øje med bæveren. Det blev desværre afslået.
Det er svært at forstå, at kommunen ikke ønsker denne håndsrækning. Omvendt er det så kommunen, der entydigt har ansvaret i alle kommunens vandløb i forhold til bæverproblematikken, og det vil vi selvfølgelig holde den fast på.
Der er afgivet 32 høringssvar på skarvforvaltningen. De 31 er kritiske overfor planen – og med god grund.
Det har åbenbart vækket interesse i Folketinget, hvor man undrer sig noget over den massive modstand. Ministeren har endnu ikke underskrevet forvaltningsplanen. Om det er grundet tidspres, eller om det er fordi, der er pres på udefra, ved vi ikke, men det er perfekt for os.
Fishing Denmark har nedsat en lille stalling-gruppe, fordi stallingen er stærkt truet mange steder og som oftest grundet skarvprædation. Jeg har på vegne af SvS sæde i gruppen.
En afledt effekt af gruppen er, at Ørre-Sinding Lystfiskerforening har påtaget sig en patruljeringsopgave inklusive regulering af skarv ved stykker af deres å-strækninger. Det samme sker på 3 andre udvalgte strækninger i henholdsvis Grindsted Å, Guden Å og Brede Å.
Hensigten er at undersøge, om hyppig forstyrrelse af skarven kan øge antallet af den stærkt truede stalling. Det er der meget, der tyder på. Der indsamles data over forbrugt patruljeringstid og antal skræmmeskud og evt. regulerede skarv. DTU vil se, om der kan laves egl. forskning på det. Tak til Ørre og Omegns Lystfiskerforening for at påtage jer en stor opgave.
Dansk Laksefond og Danmarks Sportsfiskerforbund har benyttet lejligheden til at udarbejde en alternativ skarvforvaltningsplan, der gerne skulle sikre, at vore fiskearter tilgodeses men, at der også kan være skarv.
Det tilkommer ikke mig at offentliggøre den, men den er rigtig spændende. Den bruges lige nu i det politiske spil.
Der er lavet 3 små film om stalling-problematikken, som nu er tilgængelig. Vi lægger dem op på SvS-siden snarest, og vi regner også med at kunne offentliggøre den alternative plan.
Det har forlydt, at det var EU, der satte en bremse for en effektiv forvaltning af skarv. Vi ved nu, at det ikke er tilfældet.
Det skal bemærkes, at hvis man stryger ordet skarv og indsætter ordet bæver i planen, vil den også fungere, fordi den tager skyldigt hensyn til trusler og biodiversitet.
Vandrådene er blevet færdige med Vandplan 3, og den er nu sat i høring. Dvs. at alt er forsinket i 1 år.
Mange har ventet på ministerens udmelding om de store spærringer, da vandrådene ikke måtte beskæftige sig med dem. Desværre og overraskende blev beslutningen udskudt i 3 år uden nærmere begrundelse. Måske er denne kartoffel bare for varm?
Vi tog Fangstjournalen, som er udviklet af DTU, i brug i 2021. Forud lå en ganske omfattende tilretning, så den passede til vores brug. Det blev efterfulgt af et særdeles stort testarbejde.
DTU fik ved den lejlighed luget ud i en del gamle fejl. Det siger noget om kvaliteten af testarbejdet. Det gjorde så også, at vi fik de ønskede tilretninger til en noget lavere pris end aftalt.
Jimmy Käehne har været vores ankermand på projektet, og SvS vil gerne takke for det store arbejde.
Det har, som vi kan følge det, været en succes. Fangstjournalen benyttes af mange foreninger og sammenslutninger, og flere er på vej.
En stor tak til de, der giver en hånd med ved vandplejearbejdet. De fortjener den. En særlig tak til Torben Thinggaard for et helt enormt stykke overvågningsarbejde, så vi ved noget om gydesuccesen.
Har I i kredsen nogle, der kunne tænke sig at være med, så giv dem et vink om Facebook-gruppen Stenbiderne. Her finder man opslag om projekter efterhånden, som de er klar. SvS-medlemmerne modtager også invitationer via mail.
Der skal også rettes en velfortjent tak til de jægere, der yder en stor indsats med at regulere skarv. Det er blevet til ikke så få fugle mindre.
Hermed overlades beretningen til Repræsentantskabets behandling.
Gunnar Houlby Pedersen
Formand