Repræsentantskabsmøde d. 28. feb. 2019

Formandsberetning for året 2018

Medlemstallet er stabilt, og det ser ud til at vi har 2 nye medlemmer på vej.
De giver endelig besked umiddelbart efter dette møde.

Fangsterne er opgjort til 311 hjemtagne og 940 genudsatte laks fra Storå-systemet – i alt 1161 laks og på linje med 2017 fangsterne.

Havørrederne viser igen i år et fald. Der blev hjemtaget 127 og genudsat 118 – i alt 245 ørreder. Det er næsten 100 mindre end i 2017 som var ca. 60 mindre end 2016. Det går kun den forkerte vej.

Det lave antal havørreder ses også i andre å-systemer.
I Gudenå har man besluttet at frede havørreden, og i Skjern Å er der indført fangstbegrænsning på 1 havørred/år.

DTU Aqua har lavet 4 undersøgelser i Storå i 2018.

Man indledte med et mærkningsforsøg for at blive klogere på overlevelsen af tidlige, genudsatte laks. Forsøget skulle køre den sidste uge i fredningstiden.
Desværre blev der kun fanget ganske få laks – herunder kun 1 opgænger – trods en ihærdig indsats, så DTU Aqua besluttede at stoppe forsøget før tid.
Der var ikke materiale nok til, at der kunne uddrages resultater af forsøget.
Forsøget gentages i 2019, men denne gang i Varde Å.

Der er foretaget en smoltudtræksundersøgelse for at fastslå overlevelsen fra Vegen Å til Thorsminde-slusen. Undersøgelsen er endnu ikke afrapporteret.

Der har været gennemført et mærkningsforsøg med fokus på grilse. Man er interesseret i at fastslå størrelsesgrænsen for grilse/mellemlaks og i samme ombæring også at se på overlevelse af senere opgangsfisk.
Denne undersøgelse er heller ikke afrapporteret.

Når vi har fået resultaterne, kommer de på hjemmesiden.

Endelig har DTU Aqua gennemført en analyse af gydebestanden.
Resultatet af denne kan i sin helhed læses på hjemmesiden.
Undersøgelsen viste, at gydebestanden er faldet fra sidste undersøgelse i 2016 fra ca. 5850 individer til ca. 4100 individer.
Faldet forklares med udsætningsstoppet, der blev indført for nogle år siden for ½-års laksene og i 2017 for 1-års laksenes vedkommende.
I afrapporteringen er der ingen indikation af, at man finder tallene problematiske.
Faktisk skriver man, at Storå stadig har en af landets største laksebestande.

Under bestandsanalysen er der blevet sejlet på strækningen fra Vandkraftsøen til ”Sommerhuset” i Vemb. I den forbindelse er der samlet grej fra træerne. Det drejer sig om både flue-, spinne- og ormegrej. Desværre var en del af det forsynet med modhage.
En serviceoplysning: En overtrædelse af modhage-bestemmelsen takseres normalt til kr. 2500,-.

Det er værd at notere sig, at ca. 50 % af laksene i undersøgelsen var under 75 cm. Det indikerer sædvanligvis en stor opgang af mellemlaks det følgende år, så vi har noget at se frem til her i 2019.
Trods de mange smålaks var den gennemsnitlige størrelse 76 cm., så indtrykket af at Storå-laksen er stor, holder stadig.

Helt uvidenskabeligt er vi nogen, der tror, at der er flere fisk end opgjort, idet opgangen har været særdeles langstrakt.
Det bygger vi på det store antal gydegruber, der har kunnet konstateres i vinteren. På alle kendte positioner med grus, kan vi se, at fiskene har leget, og der er også fundet flere gydegravninger end tidligere.

Det store stryg ved Strovstrup blev færdiggjort i år, da man måtte opgive at køre i marken i efteråret.
Vegen Å har fået tilført ikke mindre end 23 nye gydebanker og fået suppleret grus på 8 andre.
Endelig er der udført mindre, men vigtige og givtige arbejder i småvandløb.
Der er dermed givet nye gydemuligheder for både laks og ørred, og de har alene i år fået over 700 m3 grus mere at muntre sig i fordelt med ca. 400 m3 ved Strovstrup og lidt over 300 m3 i Vegen å og de små bække med langt hovedparten i Vegen Å.
Som allerede nævnt, har fiskene taget godt imod dem.

Sammenslutningen har investeret i en motorsav til brug for vandplejen.
Vi kunne helt enkelt ikke være bekendt at låne os frem, når man tænker på, hvad vi bruger den til.

Holstebro og Herning Kommune har været gode partnere i forhold til vandløbsprojekter. Dels laver de hver for sig en del projekter, dels sørger de for, at der laves undersøgelser før udlægning af gydegrus, og at der laves effektundersøgelser ca. 1 år efter, så man kan se, om det man har lavet, fungerer, og det gør det faktisk altid.

Selv om udsætningerne er stoppet, tror vi på, at vi over tid kan holde og øge bestanden på grund af udlægningen af de mange nye gydebanker.

Vi skylder en stor tak til de, der bruger tid og kræfter på at skabe nye gydeområder. Det kan godt være hårdt arbejde, men det er også sjovt og givende.

Sidste år fortalte vi, at Sammenslutningen ved Storå samt medlemmer af Dialogforum for Nissum Fjord havde indgivet en klage over Kystdirektoratets tilladelse til etablering af en fugleø syd for Thorsminde i Nissum Fjord. Tilladelsen var givet efter ansøgning fra Naturstyrelsen.

Inden svaret forelå, blev interessenter omkring fugleø-klagen inviteret til et møde hos Naturstyrelsen, hvor også Århus Universitet var repræsenteret.
Man var selvsagt interesseret i, om der kunne findes en løsning, alle parter kunne se sig selv i.
Det lykkedes ikke at nå til enighed på mødet.

Kort efter kom svaret på den fornyede sagsbehandling, der igen var en tilladelse.

Vi noterede os, at Kystdirektoratet stadig ikke mente, at en konsekvens-vurdering var nødvendig.
Vi var ikke, hverken på mødet eller i tilladelsen, blevet betrygget i, at skarven ikke ville indtage øen i stort tal, da den dels er tænkt udført rævesikkert, dels ville skarvbortskræmningen / skarvreguleringen ophøre, når klyder og terner indledte ynglesæsonen.
Endelig var de tal, Århus Universitet kunne præsentere for os af ældre dato, så vi kunne ikke være enige i de konklusioner, man lagde frem.
Der er nu mange flere skarv, end universitet præsenterede for os.

Af disse grunde fandt vi det nødvendigt at indbringe tilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor sagen ligger nu.
Vi har endnu ikke fået at vide, om sagen optages til behandling.

Det er ikke noget, der er gjort bare for at være på tværs. Beslutningen er blevet til efter grundige overvejelser, men vi så desværre ikke andre udveje.
Vi har selvfølgelig intet imod, at man vil styrke bestandene af klyder og terner, men vi vil gerne stå ved, at vi har fokus på laksens og ørredens ve og vel i fjorden, så det skal ikke være på bekostning af dem.
Ørreden er presset, og laksen skal nu kunne klare alle livsstadier uden støtteudsætninger.
Anken kan i sin helhed ses på hjemmesiden.

Kommunen har udsendt en såkaldt VVM-redegørelse om klimasikring i Holstebro. Det er en tung sag, både fysisk, læse- og indholdsmæssigt.
Sammenslutningen har indsendt et langt høringssvar på basis af et stort forarbejde i HOF, hvor det især er problematiseret at anvende søen som buffer for regn- og smeltevand.
Vi mener fortsat, at den bedste løsning er at tømme søen helt og permanent. Bliver der behov for at opmagasinere vand, kan man gøre det i den tomme sø.

Det er ikke den politiske agenda. Man vil fortsat have en sø og i et eller andet omfang køre søens vandspejl op og ned ved højvandshændelser.
Vi finder det dybt betænkeligt. Vi er bange for at mudder og okker løsrives med stor skade for åen til følge.
Vi vil anerkende, at man har lyttet til nogle af vore bemærkninger i første runde, da man i forslaget sænker vandstanden i søen knapt så meget som oprindeligt.

Vi har anbefalet, at man anvender genslyngning af de mange lige bække, der findes opstrøms, som et værktøj. Det er den løsning, som alle anbefaler. Det er den moderne, naturlige løsning, som ud over at holde på vandet også giver et bedre plante- og dyreliv. Endelig kan den medvirke til at binde CO2.
Dette forslag løser i sig selv ikke klimaudfordringen, men kan medvirke til at løse den. Denne løsning leder man skuffende nok forgæves efter i redegørelsen.

Det er også kraftigt påpeget, at hvis man vælger at bruge søen, skal man samtidigt medtænke passageløsningen.
Lige nu er den kun omtalt i et par bemærkninger.

Politisk er man meget optaget af at pengene til klimasikring kun må bruges til dette.
Det har vi forstået, men vi tror også på, at man får de bedste og sikkert også billigste løsninger ved at medtænke det hele på én gang. Så må man arbejde med at finde pengene i en anden kasse. Det er helt sikkert, at vi påpeger det ved enhver given lejlighed.

Det skal nævnes, at Danmarks Naturfredningsforening har indsendt et høringssvar, der er noget skarpere end vores. Faktisk kan man tvivle på, at det er muligt at nå klimasikringen, hvis DN gør alvor af det, de siger.
De vil ikke have en ny dæmning ved motorvejen og har meddelt, at hvis det besluttes, vil man anke.
De har meddelt, at man godt kan acceptere en højere dæmning ved Ringvejen, men kun hvis søen tømmes forud.
Sker det ikke, vil man anke.
Man insisterer på en passageløsning – og tak for det

Siden vi indsendte høringssvaret midt april 2018, har vi intet hørt.
Der er ikke tvivl om, at man gerne vil nå en løsning, som alle kan leve med, og det er klart en vanskelig opgave, man så stiller sig.
Desværre har man allerede en forhåndsgodkendelse af projektsummen, så vi kan godt være usikre på, i hvor høj grad man kan eller vil ændre ret meget.
Udvalget har endnu ikke haft noget til politisk behandling. Det bliver interessant at se, hvad man når frem til.
Det er helt sikkert, at vi fortsat vil følge sagen tæt.
Også her kan man finde VVM-redegørelsen og høringssvar på hjemmesiden.

Bæverne i Gryde å driller igen. Forrige år blev der etableret både bo og dæmning. Sidste år blev der bygget mindst 3 nye dæmninger. Vi har haft den ordning med Naturstyrelsen, at de en gang om ugen i opgangstiden kom forbi og lavede passage. Når de var kørt, gik bæverne i gang med at udbedre, hvad der blev fjernet. Naturstyrelsen skal nødvendigvis også forbi i smolttræktiden. På sigt kunne det være rart med andre løsninger. Gydebankerne vil uundgåeligt slamme til, hvis bæverne får held af dæmningerne.

Som nævnt sidste år er vandplansarbejdet vel overstået, og der var i vores område organisationerne imellem stor vilje til samarbejde, så det var let at nå til enighed. Efterfølgende har man i kommunerne politisk tilsluttet sig vandrådets anbefalinger.
Det var derfor yderst overraskende, at Miljøministeren ud af ingenting udsendte et høringsudkast, der ville bevirke fjernelse af yderligere 1000 km. vandløb.
Nu gik vi og troede, at man ville respektere det arbejde, man både professionelt og frivilligt havde lagt i det. Vi troede, at når man opnåede enighed, så var ministerens godkendelse en formsag. Vi troede, at det var vandløbskvaliteten, vi skulle tale om.
Vi troede, at ministeren mente det, når han kvitterede for arbejdet og var glad for den opnåede enighed. Det er normalt drømmescenariet for enhver minister, for så er der ro på bagsmækken.
Vi må tolke det sådan, at ministeren er ligeglad med indsatsen i landets vandråd, og at hovedformålet er så få kilometer beskyttet vandløb som muligt. En politiker har endda sagt, at den bebudede nedskæring kun er begyndelsen.

Det har selvsagt medført mange og voldsomme protester og heldigvis fra mange af aktørerne bordet rundt. Netop vores område bliver stort set ikke ramt. Til gengæld rammes vores nabo i syd, Skjern å-systemet, hårdt.
Høringen er kun sendt til hovedorganisationerne, men det har ikke forhindret SvS i også at fremsende protester. Helt principielt bevæger ministeren sig ud på et skråplan, når der ageres på denne måde.

Man siger, at kan man ikke tale om andet, kan man altid tale om vejret.
Det blev der også rig lejlighed til i 2018. Et koldt forår med ringe opgang varslede ilde. Bedre blev det ikke, da en veritabel hedebølge rullede ind over landet og bed sig fast. Vandtemperaturen steg, og det endte med, at der blev indført lokale fiskestop. Desværre var det ikke noget, man kunne nå til enighed om i SvS, så enkelte valgte at stå udenfor, eller også kender vi ikke til et stop.

Vi har fået en ny, flot hjemmeside.
Den gamle var ved at være træt og var vanskelig at vedligeholde.
Gennem Danmarks Sportsfiskerfund har vi fået en god aftale, så vi har fået en hjemmeside, der meget lettere at bygge op og vedligeholde.
Der er også en support, der er let tilgængelig. Endelig er der overvågning for angreb på siden. Forbundet holder med mellemrum seminarer, så der kan ske erfaringsudveksling.
Jimmy Käehne har udført et kæmpearbejde med at sætte siden op, sortere i og overføre artikler fra den gamle side. Tak for det.

Man skal og vil kunne finde alt relevant materiale for Sammenslutningen på hjemmesiden, som altid er opdateret.

Naturrådsarbejdet er blevet færdigt i 2018. Naturrådet dækker 5 kommuner. Rådet har til opgave at udpege vigtige naturområder og foreslå korridorer mellem disse.
Det er selvsagt en enorm opgave, og der var kun afsat i alt 3 møder til opgaven, så det endte naturligt nok om en aftale om principper. Også her nåede man til enighed og indstillingen er efterfølgende også politisk vedtaget.
Da sjældne arter har det med at uddø, hvis der ikke skabes korridorer mellem levestederne, havde det et naturligt fokus, og det var heller ikke vanskeligt, at nå til enighed om det.
Det holdt noget hårdere at blive enig om at kunne binde naturområder sammen, der havde almindelige arter, hvis der var en løsning, der lå lige for.
Holstebro Kommune var sekretariatskommune, og lod os heldigvis løfte problemstillingen 3-4 gange på samme møde, og så gik det også igennem.
Man skal notere sig, at korridorer ikke kan påtvinges lodsejerne, idet alt skal foregå i frivillighed. Derfor blev indstillingen også, at man ikke bandt forvaltningerne på stramme formuleringer.

Sammenslutningen er også underlagt persondataforordningen, måske bedre kendt som GDPR. Det er en knudret omgang, som primært Jimmy har taget sig af. Der er hentet inspiration hos DGI og især DSF. Jimmy har krydset klinger med DSF, så man kunne få de helt rigtige formuleringer med. Også her kan man finde frugten af arbejdet på hjemmesiden. SvS har i sine arkiver de papirer, man skal kunne fremvise, hvis der skulle komme kontrolbesøg fra Datatilsynet.

D. 5. februar 2018 var sammenslutningen vært ved et både velbesøgt og vellykket møde på Frøjk Fiskepark om vandpleje. Spekteret gik fra DTU Aqua og til os selv lokalt.

Som bekendt er der inviteret til et møde med deltagelse fra DTU Aqua samt Holstebro og Herning Kommune d. 12. marts 2019.
Det skulle have ligget inden dette Repræsentantskabsmøde, men det har ikke været muligt at finde en mødedag inden, selv om der har været arbejdet på det i flere måneder.
Husk at orientere jeres kreds, så vi kan få budskaberne bragt ud.
Jeg kan godt afsløre, at der er spændende nyt.

Forretningsudvalget vil gerne takke de, der har ydet et bidrag til, at SvS fungerer. Hver især har I udfyldt en vigtig plads.
Sluttelig vil jeg gerne sige tak til Forretningsudvalget for samarbejdet.

Beretningen overdrages hermed til Repræsentantskabsmødets behandling.

Gunnar H. Pedersen
Formand