Formandsberetning 2021

Sammenslutningen ved Storå

Repræsentantskabsmøde d. 21. feb. 2022

 

Sammenslutningens aktivitetsniveau i 2020 blev ramt af corona-udbruddet, som alt andet i samfundet.

Det medførte, at Forretningsudvalget suspenderede pligten til aktiv deltagelse i vandplejearbejdet. Sundhedsmyndighederne havde anbefalet, at man kun samledes i små grupper og helst også sådan, at der ikke var stor udveksling mellem grupperne.

Fangsterne er opgjort til 391 hjemtagne og 945 genudsatte laks fra Storå-systemet – i alt 1336 laks mod 1244 laks i 2019 – altså en fremgang i forhold til perioden 2017–2019 fangsterne.

Havørredfangsterne viste i 2019 for første gang i 4 år en stigning. Den blev gentaget i 2020.Der blev hjemtaget 129 og genudsat 272 – i alt 432 ørreder. Det er 106 flere end i 2019.

Det ser ud til, at den anbefaling SvS er fælles om – nemlig at genudsætte ørreder har haft en effekt. Der er dog hjemtaget betydeligt flere i 2020 end i 2019 – men også genudsat flere, så bestanden er langsomt fremgang.

Det vil bestyrelsen gerne kvittere for, og SvS fortsætter anbefalingen.

Der er set stor gydeaktivitet i vinteren 2020, og det gælder også i vandløbsspidserne, hvor ørrederne gyder.

I efteråret 2020 nåede vi lige netop at blive færdige med et meget stort projekt i Vegen Å nedstrøms Sørvad – primært forestået af Herning Kommune. Det blev til 23 nye gydebanker. SvS var medfinansierende.

Holstebro Kommune har været i gang med genslyngning af Felding Bæk. Her har HOF ydet et tilskud.

Holstebro Kommune har lavet supplerende udlægninger og reparationer af eksisterende gydebanker omkring Ringvejen og i Vegen Å.

HOF har finansieret udligning i en rørunderføring ved Hulbæk og lavet en mindre gydebanke i Lægård Bæk.

Endelig er der udlagt gydebanker opstrøms Munkbro Dambrug.

Projekterne har kunnet klare sig med meget få mennesker, da de enten var afhængig af store maskiner og dygtige vandløbsentreprenører eller blot få personer med en skovl, og begge dele var til rådighed.

Den samlede udlægning af gydegrus nåede op på ikke mindre end 600 m3, og dertil skal lægges en del større sten.

Den endelige Forvaltningsplan for Bæver er udkommet og kan ses på hjemmesiden. Det er en plan, vi ikke er tilfredse med – så langt fra endda.

Bæveren er stærkt beskyttet – en såkaldt bilag 4 art.Det kan være godt nok, men det kammer over, når hensynet til bæveren direkte skader andre arter – nemlig fisk og vandløbsinsekter.

Bæveren har i vores område invaderet Gryde Å, Idom Å og tilløb til Råsted Å. Den findes også i andre vandløb i Storå-systemet, men der er har den indtil nu ikke voldt problemer.

Problemet er, at den i de 3 ovennævnte vandløb bygger dæmninger.

De samme vandløb er også vigtige gydevandløb for ørred og laks.

En frustreret lystfisker spurgte mig: Kan det virkelig passe, at samfundet har brugt og bruger millioner på at fjerne spærringer ved dambrug, og at man samtidigt skal se på, at bæveren bygger dæmninger i de selvsamme vandløb? Det korte svar er desværre ja.

Miljøstyrelsen har anvist afværgeforanstaltninger, men det er tydeligt, at der ikke er fiskefaglig viden bag disse forslag.

Jeg har spurgt DTU Aqua, som er de fiskefaglige eksperter i Danmark, om de er kontaktet af Miljøstyrelsen i forbindelse med forvaltningsplanen. Det er de ikke, selvom de har indsendt et særdeles flot og fagligt stærkt høringssvar.

Det er fuldt forståeligt, at Miljøstyrelsen ikke kan vide alt, men det er uforståeligt og grænsende til arrogance, at man ikke opsøger den relevante viden.

Der kan godt findes plads til bæveren i Danmark, men dæmninger bør simpelthen ikke tillades i vore bedste gyde- og opvækstvandløb. Det er et kæmpe tilbageslag for genopretningen af fiskebestande som ørred, laks og stalling.

Man kan ikke påklage en forvaltningsplan, men DSF har indgivet klage over processen. Så må vi se, om det kan løse noget.

Bent Lauge Madsen har lavet et omfattende papir, der beskriver bæverens introduktion og forvaltning i Danmark. Det er faktisk trist læsning, hvor han retter en sønderlemmende kritik af Miljøstyrelsen.

Vi har fået lov at publicere det på vores hjemmeside. Læs det – og bliv forarget!

Jeg er ked af at sige det, men det ser ud til at Forvaltningsplan for Skarv tegner til at blive lige så ringe.

Man går helt uvidenskabeligt og uden nærmere forklaring ud fra, at det nuværende antal skarv i Danmark er passende.

Al forskning peger entydigt på, at skarven er en trussel for mange fiskebestande: Ål, ørred, laks, stalling snæbel og strømskalle for bare at nævne nogle arter. Nogle steder udrydder den endda fiskebestandene.

Miljøstyrelsen spiller fint ind med mulighed for fjernelse af reder og reguleringstilladelser – men så heller ikke mere.

Skal der ske mere, er det op til andre at foretage sig noget. I praksis er det jægere, der gerne vil regulere.

Miljøstyrelsen løfter helt enkelt ikke sin opgave, nemlig at være vagthund for Danmarks natur. Jeg er med på, at den helt sikkert mangler både penge og personale, men så må den altså råbe op de rigtige steder. Flotte ord og hensigtserklæringer redder ingenting.

Man bør ikke, og man kan ikke være bekendt at lade beskyttelsen af naturen være op til en frivillig indsats.

 

Efter sigende er der flere tigre end snæbler i verden. Tigeren har verdensomspændende opmærksomhed.

Hvis snæblen forsvinder fra vadehavsvandløbene, hvor den er presset af skarv, er den udryddet. Det kan måske blive til et skuldertræk, og et: ”Det var godt nok ærgerligt”. Vi kan så bittert tilføje, at det endnu engang var livet under vandoverfladen, der tabte.

Vandrådene er blevet færdige med Vandplan 3. I vores område er arbejdet gået meget fint i et tillidsfuldt samarbejde mellem parterne. DSF har været repræsenteret ved Torben Thinggaard, og Sammenslutningen ved Storå har været repræsenteret ved undertegnede.

Beretningen overdrages hermed til Repræsentantskabsmødets behandling.

Gunnar H. Pedersen

 Formand