Formandsberetning for året 2019

Sammenslutningen ved Storå

Repræsentantskabsmøde d. 17. feb. 2020

Fangsterne er opgjort til 322 hjemtagne og 922 genudsatte laks fra Storå-systemet – i alt 1244 laks og dermed på linje med 2017- og 2018-fangsterne.

Havørredfangsterne viser for første gang i 4 år en stigning. Endda på ikke mindre end 33 %.

Procenter er taknemmelige, og numerisk er det da heller ikke helt så prangende.

Der blev hjemtaget 56 og genudsat 272 – i alt 326 ørreder.

Det er 81 flere end i 2018, men glædeligt er det under alle omstændigheder.

Sidste år blev man i Sammenslutningen ved Storå enige om at anbefale, at havørrederne bliver genudsat.

Som vi allerede har hørt på tallene, blev opfordringen i vid udstrækning efterlevet, og det vil Forretningsudvalget gerne kvittere for.

Det er logik, at når der hjemtages færre og genudsættes flere fisk, så vokser gydebestanden.

Der er meldt om en usædvanlig stor gydeaktivitet her i vinter, og det gælder også i vandløbsspidserne, hvor ørrederne gyder.

Vi håber og tror på, at der er en sammenhæng.

Hvis det passer, og det tror vi jo, det gør, så er vi allerede i gang med at booste havørredbestanden.

Vandløbsprojekter har desværre ikke kunne laves i helt det antal, vi havde håbet på.

Året har været udfordrende. Hele sommeren var det hedt, og der var ikke nok vand til udlægning af gydegrus.

Da regnen endelig kom, holdt den ikke op igen, så nu var der alt for meget.

Så kan man heller ikke lægge grus ud.

Der blev dog lavet et godt projekt i Stokvad Bæk, men det var ved at koste en væltet lastvogn fyldt med grus, og vi sad godt og grundigt fast med en rendegraver.

Heldigvis fik vi god maskinhjælp af et SvS-medlem, så opgaven blev løst.

Bare at gå ved bredden, hvor alt var sump, var en udfordring, og det tappede folk totalt for kræfter.

Holdningen er, at det skal være sjovt at lave vandløbsarbejde, så der var enighed om at stoppe for resten af sæsonen.

Et fint projekt længere nedstrøms er udskudt til i år.

Andre projekter blev færdiggjort med udplantning af gode vandplanter og udlægning af dødt ved, så trods udfordringerne har flere af de små vandløb fået et løft.

Det gode er, at når man tager på rundtur til vandløbene, så har der som allerede nævnt aldrig været så meget gydning som nu.

Der er vist kun fundet en ubenyttet gydebanke. Mange af gydebankerne har endda flere gydegrupper.

Grus er bare en succes!

Tak til alle der smøger ærmerne op og bruger tid på det.

Vi kan simpelthen ikke understrege nok, hvor vigtigt et arbejde I udfører.

Holstebro Kommune er i fuld gang med et flot projekt i Anlægget, der forbedrer og på sigt åbner hele Lægård Bæk.

Herning Kommune er klar til endnu et stykke af Vegen Å, hvor man planlægger udlægning af 23 store gydebanker.

2018 indgav Sammenslutningen ved Storå samt medlemmer af Dialogforum for Nissum Fjord en klage over Kystdirektoratets tilladelse til etablering af en fugleø syd for Thorsminde i Nissum Fjord. Tilladelsen var givet efter ansøgning fra Naturstyrelsen.

Kort efter kom svaret på den fornyede sagsbehandling, der igen var en tilladelse.

Vi noterede os, at Kystdirektoratet stadig ikke mente, at en konsekvens-vurdering var nødvendig.

Vi fandt det nødvendigt at indbringe tilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Der er nu truffet afgørelse, og vi har fået medhold.

Sært nok fik vi ikke medhold i det, vi klagede over, men ankenævnet havde fundet nogle fodfejl vedrørende kystdirektoratets behandling af tilladelsen til selve opbygningen af øen.

Alt peger derfor på, at øen ikke bliver til noget.

Pengene er helt enkelt ikke til rådighed mere.

Jeg kan orientere om, at HOF efterfølgende har bedt DSF om hos Miljøministeriet at forfølge rimeligheden i, at vore bemærkninger ikke er undersøgt. Det er lovgivningsmæssigt i orden, og følger man vores påstand, skal der lovændringer til.

Der skal lyde en stor tak til de, der koordinerer og udfører reguleringer af skarver. Specielt har det været vellykket ved Kytterup, hvor der nu ikke er en eneste rede at finde, og der ses heller ikke mange skarver i dette område.

Der er sagt og skrevet utrolig meget om klimasikring.

Holstebro Kommune har meldt klart ud, at høringsfasen starter inden længe.

Den sidste tid har der været en del presse omkring andre løsninger.

Det er vores bedste vurdering, at det ikke har nogen gang på jord.

Politikerne har besluttet sig, og processen er på vej.

Vi bruger enhver lejlighed til at påpege, at man samtidigt skal medtænke passageløsningen.

Det er ikke den politiske agenda, da det skal finansieres af forskellige kasser, og som bekendt har Holstebro Kommune et hul i pengekassen.

Der er en bæverforvaltningsplan på vej, som vi imødeser med stor spænding. Et svar til Holstebro Kommune fra Miljøstyrelsen om bæverens evt. spærring af vandløb har givet anledning til stor bekymring.

Heri fremgår, at man sandsynligvis vil tolke en dæmning som en naturlig forhindring, som man ikke må gøre noget ved.

Denne tolkning kan få helt enorme konsekvenser for vandplejearbejdet og kommunernes mulighed for målopfyldelse.

Vi har påpeget problematikken relevante steder. Det skulle meget nødigt være den tekst, der kommer til at stå i forvaltningsplanen.

Der er en aftale med Naturstyrelsen om, at der ikke må være redebyggende skarver omkring Nissum Fjord.

Ved Kytterup er alle skarvreder nu væk grundet en stor indsats fra lodsejerne.

Desværre nåede 245 par at slå sig ned på Sandøen/Mågeøen i Felsted Kog trods Naturstyrelsens overvågning.

Vi minder spagfærdigt om, at rugetiden for skarv er 28-31 dage.

Vi har klaget over dette og regner meget bestemt med, at det var en engangsfejl. Skarvproblematikken bliver også fuldt tæt, og også her er der henvendelser til relevante organer.

Skarven er en trussel for en selvproducerende laksebestand, som stadig er Danmarks eneste.

Skarven er en trussel for ørrederne. De helt små skal nok klare sig. De er ikke interessante fødeemner, men når de når smolt-størrelsen, er de for alvor truet.

Skarven er en trussel for stallingen – endda så alvorlig, at en af DTUs forskere har erklæret den for funktionelt uddød i Råsted Lilleå.

Det betyder, at den nu er så fåtallig, at de næppe kan finde hinanden, og det kommer der som bekendt ikke mange nye fisk ud af.

Vandrådene er netop gået i gang med arbejdet til Vandplan 3, der dækker perioden 2021-27. Her har undertegnede fået en plads. Denne gang er opgaven noget lettere, idet der skal findes vandløb, der skal gøres noget ved.

Sammensætningen er stort set som sidste gang. Heldigvis er stemningen så god, og tilliden til hinanden så stor, at man er enedes om, at hvis DSFs repræsentant Torben Thinggaard og Landbrugets (Seges) repræsentant  Helle Borum kan blive enige, så kan alle vi andre nok også tilslutte os det.

Så er det selvfølgelig vigtigt at vide, at de to har et meget fint samarbejde.

Med andre ord er der bordet rundt en forventning om, at det bliver en let løst opgave.

Det blev også til et temperaturbestemt fiskestop i 2019 – denne gang på 16 dage.

Det lykkedes som bekendt at finde fodslag i Sammenslutningen for et sæt regler, som også er fulgt.

Temperaturen falder, når der kommer nedbør, og som sidste gang var der et fremragende fiskeri lige efter.

Vi har været og er på udkig efter en mere velfungerende temperaturlogger, men vi har ikke fundet det helt rigtige endnu. Vi vil meget gerne have det koblet op, så alt bliver elektronisk.

Vi fik sidste år en ny hjemmeside, som vi selv synes virker godt og er overskuelig. Husk, at sammenslutningen bruger siden året rundt til informationer og nyheder.

6. februar afholdt sammenslutningen et særdeles godt, men desværre ikke særdeles velbesøgt, arrangement centeret om havørredbestanden.

Ca. 25 tilhørere er ikke godt nok.

Det får Forretningsudvalget til at spørge, om medlemmerne, altså foreninger og konsortier får gjort opmærksom på, at man som menigt medlem bør holde sig orienteret på SvS-siden eller endnu bedre, om man orienterer egne medlemmer?

Den gode nyhed på mødet var, at vandplejen i Storå-systemet er landets mest effektive!

Alt, hvad der er lavet, bliver brugt omgående og endda med stort - nogle steder endda særdeles stort udbytte.

Det ser endda ud til, at antallet af gydegruber på den enkelte gydebanke også forøges hvert år.

DTU Aquas konklusion var entydigt, at vi er i gang med at booste havørredbestanden.

Under punktet nyeste viden om genudsætninger kunne Finn Sivebæk fra DTU Aqua oplyse, at fisk, der genudsættes, får en forringet gydesucces, hvis de har været oppe af vandet i bare 10 sekunder grundet udtørring af gællestavene. Det tager lang tid, at få gællefunktionen ordentlig i gang igen

Sammenslutningen vil hertil bemærke, at præcise længder - bortset fra de kritiske mål, der skiller ”store” og ”små” laks i forhold til evt. hjemtagelse - ikke er vigtige.

Vil man måle fiskens længde, så mål den af på stangen og sæt den ud. Bagefter kan man så måle efter med målebåndet, endda helt uden en sprællende fisk. Altså, om fisken er 85 eller 87 cm betyder ikke noget!

Vi ser også flere og flere benytte de skånsomme gumminet, hvilket er en god ide.

Indberetninger om fangster har fungeret meget bedre i år.

Antallet af sager, der er overgivet til Fiskerikontrollen har været meget lavt.

Det kunne se ud som om, at læringsprocessen er overstået, så vi også fremover kan forvente få sager, og det er også sådan det skal være.

Sluttelig vil jeg gerne sige tak til Forretningsudvalget for samarbejdet.

Beretningen overdrages hermed til Repræsentantskabets behandling.

Gunnar H. Pedersen

 Formand