Vandplejen samles
Helt fra stiftelsen af Sammenslutningen ved Storå har vandplejen været i fokus. Vandpleje har været udført gennem en del år af enkeltaktører, hvilket bevirkede, at der ikke var en rød tråd i arbejdet.
Med SvS som omdrejningspunkt blev det muligt at samle kræfterne og dermed også begynde at arbejde med vandløbsstrækninger. Arbejdet sker i et godt samarbejde med kommuner, lodsejere samt DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet, Aqua-sektionen).
Et godt eksempel på dette er Vegen Å: Her er der gennem årene udført flere projekter med start ved Fiskehuset i Sørvad. Nedstrøms denne er udlagt et antal gydebanker. Dette arbejde er fulgt op af nye gydebanker banker ned mod Sørvad, og i 2018 er der udlagt 23 gydebanker fra Sørvad by og til Vinding Kirke. Dette arbejde kan fortsættes nedstrøms, hvis det ønskes.
På samme måde har man selv i de mindste bække arbejdet med etaper.
I selve hovedløbet er projekterne udført på den måde, at egnede strækninger har fået udlagt meget store mængder gydegrus - ofte omkring 100 kbm. Det er lidt usikkert, hvor stor effekt de har som gydebanker, da det er vanskeligt at undersøge. Sikkert er det dog, at der gydes på dem. Til gengæld giver de stor variation i vandløbet med et stort insektliv på stenene. Det betyder, at det er meget fine opvækstområder. Det bekræftes at, at man tit ser store flokke af svaler lige over disse stryg, ligesom også isfugl og vandstær har fundet dem.
Et stort vandløb og et stort projekt kræver en stor maskine
Armen rækker 22 meter
Hvem betaler
Vandpleje er ikke gratis. Finansieringen kommer fra forskellige kilder. Kommunerne har selvstændige projekter, som de betaler, men af og til er det ønskeligt og muligt, at SvS kobler sig på et kommunalt projekt, så det kan blive bedre. Fiskeplejemidlerne yder tilskud til vandløbsprojekter efter nærmere regler, og sidst men ikke mindst går langt størstedelen af de kontingenter, som medlemmer af SvS indbetaler, til vandpleje. Enkelte af medlemmerne supplerer kontingentet med yderligere bidrag.
Man-power
Medlemmer af sammenslutningen er vedtægtsmæssigt forpligtet til at bidrage til det praktiske arbejde. Erfaringen er, at de der deltager, har nogle gode og ikke mindst muntre timer sammen. Man bidrager hver især med det, man magter. Glæden ved veludført arbejde ses tydeligt.
Når gydesæsonen begynder, møder man ofte vandplejens folk ved gydebankerne. Benytter fiskene gydebankerne, og de gør de heldigvis næsten altid, er glæden stor. Det er da også kendetegnende, at det er et stadigt voksende antal personer, der deltager, og at der også er en fast kerne af gengangere.
Lodsejerne spiller med
Vandplejearbejdet kan kun lade sig gøre med lodsejernes støtte. For nogle er det et helt nyt område. I SvS har der kun været gode oplevelser med lodsejerne, der giver tilladelse og lægger jord/vandløb til. Af og til er der tilbud om lån af maskiner eller andet udstyr.
Meget ofte slår lodsejerne vejen forbi med familien. SvS forsøger at følge op på interessen ved at give besked om gydetid og meddele, når der er leg.
Som oftest er der el.-befiskninger før og efter et projekt, så man kan måle effekten af arbejdet. Også her er der ofte lodsejerbesøg, og det er tit sket, at de mange nye fisk i vandløbet har frembragt både undren og glæde.
Hvordan laves en gydebanke
Gruset lægges på udvalgte steder, hvor der ikke er særlig dybt. Det skal være muligt at fremkalde en frisk, ikke alt for kraftig strøm efter etableringen. Der lægges enkelte større skjulesten. Faldet hen over stryget skal være nogle få promille, men må gerne variere.
Når grus og skjulesten er lagt, suppleres der med udplantning af vandranunkel og/eller vandstjerne. Disse vandplanter udmærker sig ved, at de er gode skjulesteder for fiskeyngel, og samtidigt holder de også små vandinsekter, så ynglen har noget at leve af.
Vandranunkel i blomst
Vandstjerne
Endelig sluttes der af med placering af dødt ved, gerne af arten rødel, spredt ved kanten. Det sker i form af tykke grene, stykker af træstammer eller evt. rodstykker. Det døde ved er et godt levested for små vandorganismer, og dermed tjener det også som et godt spisekammer og er samtidigt et fint skjul for fiskeynglen.
En færdig gydebanke på en anden position.
Bemærk, at mange af skjulestenene også giver siddeplads til fuglene.
Stenene fremkalder en iltning af vandet, og der skabes stor variation i strømhastigheden
Udlægning af grus giver fiskene flere gydemuligheder, og desuden forbedrer den generelt vandløbets fysiske kvalitet. Når den fysiske kvalitet øges, forbedrer man levemulighederne for de vandlevende insekter og krebsdyr og dermed også fødegrundlaget for fiskeynglen. Man har dermed sikret, at antallet af naturligt producerede ørreder og laks i vandløbene øges.
1-års laks øverst. Smoltificerende lakseunge nederst.
Man ved, at overlevelsen for vilde fisk er meget bedre end for opdrættede og udsatte fisk. Målsætningen er at kunne overflødiggøre udsætninger af laks og ørred i Storå-systemet.
Denne målsætning er nået for laksens vedkommende i Storå-systemet vest for Holstebro, så her udsættes ikke mere laks.
Vandsystemet øst for Holstebro er sat i "stand-by" indtil, der kommer en fornuftig passageløsning ved Vandkraftsøen, idet overlevelsen af smolt, der skal passere søen, er særdeles ringe.
Holstebro og Omegns Fiskeriforening har i mange år forestået fiskeudsætninger i Storå-systemet. Foreningen besluttede for nogle år siden at indstille udsætningen af ørred, da genfangsterne på ingen måde stod mål med hverken de økonomiske eller menneskelige ressourcer, der anvendtes til indfangning af moderfisk, opdræt og udsætning.
Målsætningen for ørreder er langt fra nået, men der bred enighed om, at man indtil videre har størst gavn af at styrke bestanden ved at lave gydebanker i vandløbene vest for søen.