Med baggrund i lovreglerne har Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet igen i år tildelt en dispensation til Sammenslutningen ved Storå til hjemtagelse af laks, der ellers er totalfredet.

Tilladelsen lyder på:

  • 40 laks på over 73 cm, som må hjemtages i Storås hovedløb vest for Vandkraftværket i Holstebro. Denne kvote frigives med 20 laks, der må fanges fra 16. april og frem. Den 16. juni frigives yderligere 20 laks
  • 85 laks på 73 cm eller derunder som må hjemtages i Storås hovedløb vest for Vandkraftværket i Holstebro.
  • 5 laks som må hjemtages fra øvrige dele af Storåsystemet.

Det giver i alt 130 laks som må fanges og hjemtages. Dispensationen er naturligvis ledsaget af en række betingelser, som skal overholdes, hvis ikke sammenslutningen skal miste retten til hjemtagelse af fangne laks.

En ny betingelse fra 2026 er:

Der må højest fanges et stk. laks på naturlig agn pr. person ved Storå. Herefter må man i den resterende del af sæsonen ikke fiske laks med naturlig agn ved Storå.

Du kan læse dispensationsskrivelsen her.

Det er så op til ledelsen af SVS at fordele disse kvoter blandt medlemmerne af sammenslutningen. Og den fordeling vil fremgå andet sted på sammenslutningens hjemmeside.