På Repræsentantskabsmødet 2022 var der et spørgsmål om kønsfordelingen hos laks.

Vi har forelagt spørgsmålet for DTU Aqua og medsendt 2 kurver for henholdsvis Skjern Å og Storå.

Skjern Å                                                       

Storå

DTU Aqua har via fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk svaret:

Vores genetikere kender godt til SvS spørgsmål/observationer. De fremhæver følgende:

I laks er kønnet bestemt via et XY-system som hos mennesker, så ved fødsel er den 1:1. Der kan dog være forskellige dødeligheder i løbet af deres liv hos de to køn, som kan ændre kønsratioen i bestanden.

Den helt overvejende sandsynlige grund til, at der er forskel mellem sæsonerne, er dog meget simpel:

Hvis grilse-andelen er høj, så er andelen af hanner relativt høj, da de fleste grilse er hanner.

Omvendt naturligvis, hvis der er få grilse.

Så det er derfor mindre relevant at plotte den totale kønsratio. I stedet er det mere relevant at opgøre data på livshistorietype (grilse/MSW).

Interessant nok, ser det ud til at kønsratioen veksler en del mellem årene fra 2016-2019. En god grilseårgang (mange hanner) kan naturligt blive efterfulgt af en god opgang af 2-årslaks året efter (mange hunner).

Den overordnede ratio mellem kønnene kan i princippet også være påvirket af deres fangbarhed, men udsvingene er (næsten) helt sikkert på grund af varierende årsklassestyrke og dermed associerede grilse-andel.

Hvis vi kigger på kønsratio for ens størrelser, f.eks. intervallet 80-90 cm, er fordelingen ret stabil. Det der rykker rundt er gode og dårlige grilse-år. Hvorfor nogle år er gode grilse-år og andre dårlige, er super interessant.

En helt grundlæggende præmis er selvfølgelig den enkelte årgangsproduktion (årsstyrke) og efterfølgende dødelighed frem til opgangstidspunktet.